↩ dø staaende: udtrykket er flere gange anvendt af historiske personer, tidligst vistnok af den romerske kejser Vespasian; ifl. Suetonius' biografi kap. 24 udtalte han, da han mærkede dødens komme: »imperatorem stantem mori oportere« (en kejser bør dø stående). - endelig døde han da Døden: udtrykket »at dø døden« stammer fra Kierkegaards afhandling »Sygdommen til Døden«, jvf. efterskrift s. 207f.