↩ Fra før Reformationen findes der Diplomer affattet paa et Sprog, som nok tør kaldes Færøsk, selv om Afvigelsen fra samtidigt Islandsk ikke er stor (se J. Jakobsen: Diplomatarium Færoense). Der eksisterer fra Middelalderen ingen Dokumenter, som er skrevet paa Dansk, men efter Reformationen bliver det saaledes, at alt, hvad der overhovedet skrives, det skrives paa Dansk. Det officielle Sprog, Administrationens, Retsplejens og Handelens Sprog bliver Dansk, Lagtingets Protokoller er ført paa Dansk, selv om man maa antage, at dets Forhandlinger — i hvert Fald i bevægede Øjeblikke — er foregaaet paa Færøsk.