↩ Den gamle nordiske Navneskik er almindelig kendt og har i Danmark eksisteret lige op imod vore Dage: Et Menneske havde kun ét Navn, det vi nu kalder Fornavnet. Hertil føjedes som nærmere Bestemmelse Faderens Navn efterfulgt af Suffixet søn ellerdatter. Denne samme Skik er endnu i Brug paa Island. Den islandske Finansminister hedder Jón Porláksson; for Danskeren er han Finansminister Porláksson, men for Islændingen er han Jón. Porláksson er kun en Tilføjelse, en nærmere Angivelse af, hvilken Mand af Navnet Jón, det er, og ikke noget Familienavn. Hedder en Mand f. Eks. Gísli Hannesson, vil hans Børn ikke komme til at hedde Hannesson, men Gíslason og Gisladóttir. Dette Forhold er ganske levende. Slaar man op i Telefonbogen, vil man se, at Abonnenterne er ordnet efter Fornavn. Ønsker man at tale med Páll Einarsson, skal man slaa op under Páll. Det er saaledes Fornavnet, der er det egentlige, medens Efternavnet kun fungerer som en nærmere Forklaring.