↩ Mange Danske har en morsom Tilbøjelighed til at betragte alle Selvstændighedsbevægelser inden for Riget under Synsvinklen Narrestreger, urimelig, ekscentrisk Trang til at ville være noget for sig selv, en Slags kollektivt Grillefængeri. Island og Færøerne staar sikkert for mange som Samfund af Særlinge, underlige Mennesker, der ikke vil være med i det almindelige hyggelige Sammenskudsgilde. Nogle tager det spøgefuldt — taler om det „færøske Kejserdømme" — andre spørger, med mere Alvor, om der nu ikke snart har været Splittelse nok i Norden, og om man ikke snart skulde til at tænke paa Samling.