↩ For den, der er mere fortrolig med Thorshavn, er denne hyggelige Promenade imidlertid kun et enkelt blandt mangfoldige Træk, som tilsammen giver Byen dens Fysiognomi. Elvevejen om Aftenen ved 21-Tiden er vel typisk, men lige saa typisk er Vágsbotn om Eftermiddagen, naar Solen staar i Vest og belyser alle Bryggerne ud langs Tinganæs. Eller Middagstimen i Aalekær en Sommerdag, 61 naar Fisken er lagt til Tørring og Luften er fuld af den mærkelige Aroma, som hører til rene, bare Stenstrækninger, Salt, Straamaatter og Klipfisk. Allersmukkest er maaske den tidlige Sommermorgen Kl. 3, naar Solen straaler fra en skyfri Himmel, og alle Mennesker sover, mens Maagerne regerer paa Pakhustagene, men ligesaa thorshavnsk er Høstnætterne, naar det svage Lys fra Bryggernes Lygter falder ud over det sorte Vand, eller de mørke Vinterdøgn, naar Søndenstormen kaster en salt Regn af Søfog langt ind i Byen.