↩ Thorshavns Vækst og Fremskridt blot i de sidste 3 Aar er kolossal — for slet ikke at tale om de sidste 25 Aar, i Løbet af hvilke 65 Byens Størrelse er blevet fordoblet. Da jeg som lille Barn gik rundt i Gaderne, mærkelig nær det stenede Jordsmon, helt nede i Hønsenes og Hundenes Plan, skulde man altid tage sig i Agt for ikke at blive sejlet i Sænk af en eller anden Kone, som fra sin Røgstuedør kom styrtende med en Gryde eller Balje, der skulde tømmes ud i den skummende Rendesten. Nu skal man som voksen tage sig i Vare for Lastbilerne, der undertiden med utrolig Behændighed kører baglæns ned ad Bakkerne. Dette er Udviklingen fra Middelalder til moderne Tid. Mange gamle Venner af Byen græder over Forandringerne, over Gadebilleder, som forsvinder. Men bør en god Thorshavner beklage, at hans By lever og vokser? Maaske er den blevet mindre original, maaske trænger vi ogsaa til en Fredningslov. Men endnu er hverken Nolsø eller Vaagene eller Kirkjubøreyns skarpe Fjældryg i Fare. Og navnlig er selve Byen ikke i Fare. Der var en Tid, da man tvivlede om, hvor vidt Thorshavn vilde kunne hævde sig som Færøernes Hovedstad. Det tvivler man ikke om længer.