Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Hamsun skriver jo ikke om Konger. Men en af hans mange Skikkelser er Landstrygerfyrsten August. August skulde engang, sammen med Vennen Edevard, holde sit Indtog i Polden. Inden de gik ind i Bygden, bandt de hver et rødt Silkeskærf om Livet, og August trak to Cigarer op af Lommen, købt til Anledningen for længe siden. Dem skulde de ryge paa, mens de kom vandrende, og naar de kom forbi Sogneraadsformandens Hus, skulde de efter Augusts Instruks dampe storvejes.