Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Men rundt om Vaagen staar Husene opmarcheret efter Epoke og fortæller Historie. Yderst ude til højre ligger Bergenhus, Norges ældste Kongeborg. Graa af Ælde, som et gammelt Søskendepar, staar Haakon Haakonssons gotiske Gildeshal og Lensmanden Erik Rosenkrantz's Renæssancetaarn. De er Byens Vartegn, den første Profil, der skiller sig ud af Havnenes Masse, naar man sejler ind paa Vaagen. Kristkirken er ikke mere. Den stod i Vejen for Lensmanden Esge Billes Kanoner og blev derfor jævnet med Jorden. I Bastionernes Muld har man for nylig fundet Rester af dens Fundamenter.