Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Efter Børstid er Bergenseren altid oplagt til Vin og festlig Lyrik. Paa det gamle Træ-Teater, der er opført i Aaret 1800, men som nu er omdannet til Museum, finder man endnu Støvet af Generationers Festglæde. Ikke blot norske, men ogsaa danske Skuespillere har her frydet det letbevægelige og teaterglade bergenske Publikum. Nu 118 er her saa øde. I Fremmedbogen finder man mest amerikanske Damenavne. Det virker straks lidt overraskende; men det er Ibsen, der trækker. Han boede paa Teatret som Instruktør nogle Aar. Det samme gjorde i øvrigt ogsaa Bjørnson. I Fiskerjentens første eventyrlige Møde med Skuespillet har han rejst Monumentet over det gamle Bergens Glæde ved Lys og Lampers Skær.