↩ I Virkeligheden er det maaske ugørligt helt at karakterisere den Følelse, Skotter og Englændere nærer for hinanden; men saa meget tør dog siges, at den er det stik modsatte af Ligegyldighed. De formaar hverken at glemme eller at se bort fra hinanden. De er altid fulde af en festlig, om end behersket Ironi mod hinanden. Og samtidig arbejder de Haand i Haand med en Solidaritet, der er uden Sidestykke i Nationernes Historie. Noget tilsvarende findes kun inden for gamle og prøvede Ægteskaber. Det er den uidylliske Idyl, sikkert den friskeste og holdbareste Form for Idyl, der overhovedet findes.