Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Inden man naar frem til Forth Bridge, drejer Skibet af mod Syd og gaar ind til Leith. Det er en almindelig britisk Havneby, en stor Kulhavn, sikkert ikke meget forskellig fra Hull eller Newcastle, med store Dokker, vældige Kulkraner, røgsværtede Granithuse og overnaturlige Bryggerheste i nonchalant Skridtgang foran store Vognlæs. Særlig skotske er dog de store Whiskylagre. De var under Verdenskrigen et taknemmeligt Maal for Zeppelinernes Bomber, de brændte saa festligt og overdaadigt.