↩ Et Skridt i Retning af mere Rimelighed gjorde Sambandspartiet dog i 1935, det sidste Aar Partiet havde Flertal i Lagtinget. Det indstillede da, at baade Dansk og Færøsk skulde have lovlig Ret som Undervisningssprog i Folkeskolen. Herved anerkendtes Færøsk uden at Fiktionen om Dansk blev opgivet. Men dette Forslag, der jo trods 163 alt paabyder Undervisning paa Dansk, kunde de andre Partier ikke tiltræde. I den Indstilling, som det nuværende Lagtingsflertal har indgivet, foreslaas det ikke, at Færøsk skal avtoriseres som Undervisningssprog, men blot, at alle Bestemmelser om Undervisningssproget udgaar. Lærerne vil da være frit stillet og kan i hver enkelt Situation tale det Sprog, som falder naturligst — saaledes f. Eks. i Dansktimerne Dansk.