↩ Jacobsens Forarbejder til "Marie Grubbe" spænder over de forskelligste Omraader: Historie, Memoirer, Topografi, Sædeskildring, Digtekunst, Sprog. Intet Under derfor, at Romanen med saa mosaikagtige Studier opløser sig i en Række af Billeder fra 17. Aarh. - med Marie Grubbe-Skikkelsen som det faste Midtpunkt. Det er dette, Undertitlen "Interieurer fra det syttende Aarhundrede" sigter til, og hvorom han i Brev af 6/1 1877 til Vodskov udtaler sig: "fra den første Linie i Bogen blev skreven var det min Plan at den skulde hedde Interieurer og ligeledes min Plan at jeg fra en hel Mængde alsidige kulturhistoriske Episoder og Udmalinger alt som Værket skred frem mere og mere vilde lade Marie XIX blive Hovedpersonen" (Kgl. Bibl., jf. "Tilskueren" 1911 I 224). Dybest set bunder dette Forhold utvivlsomt i, at Jacobsen overhovedet magtede, Detaillen bedre end Helheden.