↩ Anlæg for Epilepsi. Matthias Skaaniund, der som Lakaj hos Broderen, Just Høg, har haft Lejlighed til at se ham paa nært Hold, siger om ham i sin Autobiografi, at Sti Høg var gode Venner med Ulr. Fr. Gyldenløve, "men som Sti Høg skal have havt lidt mere Inclination til Guldenlews Gemal, end han burde, og Hs. høie Excell. kom underveir dermed, skilte han sig strax ved hende, Sti Høg maatte forlade sin [Gemal] og strax forføie sig af Kongens Riger og Lande" ("Norsk hist. Tidsskr." III. 118 = "Memoirer og Breve" udg. af Clausen og Rist XVII. 41). Fra Fredskongressen i Nimwegen er flg. Karakteristik, der fuldender Billedet af ham: "denne Sti Høg var gruelig inclineret til Drik og Kvindfolk uden Forskjel, ja han opspurgte det sidste Slags, saasnart han kom ind om Niniwegens Port, førend han kom til sin Broder ... Efter Maaltid om Eftermiddagen lod han sig ophente af Hr. Just Høgs Kjelder en Pot gammel rhinsk Viin og drak, lod saa spænde for en Carosse, kjørte saa for Lyst paa Volden hver Dag, og, naar han kom der op paa, var der smaa Kipper neden under Volden, did søgte han. ned, som var nogle heel gemene Canaille Huse" ("Norsk hist Tidsskr." III. 118 f. = "Mern. og Breve" XVII. 42 f.). Jacobsen har kendt dette lidet flatterende Portræt, men om ikke helt ignoreret det, saa dog i Overensstemmelse med sin Praksis søgt at mildne det.