↩ "Sandelig," sagde han, "sandelig! jeg skal vidne med min Mund - med min Mund - at I er en Forargelse og en Forargelsens Gjenstand - det var Jer bedre, I blev kastet i Havet - sandelig! med en Møllesten og to Tønder Malt, - to Tønder Malt dem skylder I mig, det vidner jeg høitideligen og med min Mund, - to topfulde Tønder Malt i mine egne nye Sække, - for det var ikke mine Sække - aldrig i Evighedens Rige - det var Jeres egne gamle Sække og mine nye, dem beholdt I - og det var bedærvet Malt, - sandelig! se Ødelæggelsens Vederstyggelighed og Sækkene høre mig til og jeg vil betale - Dommen hører mig til, siger jeg. - Skjælver I ikke i Eders gamle Ben - I gamle Skjørlevnere! - kristeligen skulde I leve - er det kristelig at leve med Ane Jensdatter og lade hende snyde en kristelig Sognepræst? - I er en - I er en - kristelig Skjørlevnere - ja -."