↩ Han havde slaaet sine Arme om Marie og knugede det forskrækkede Barn ind til sig. I det samme vaagnede Ane Skomagers og saae den Syge sidde og gantes med et fremmed Fruentimmer. Truende holdt hun sin Bønnebog op i Vejret og raabte: "h'raus du höllisch Weib - sitzt mich das lose Ding und tändeliret mit de sterbende Gnad'! h'raus wer du bist - elender Bote des Menschenfeindes, des lebendigen Teufels!"