↩ "Teufel!" brølede Ulrik Christian og slyngede forfærdet Marie Grubbe fra sig. "Vig bort Satan! ud, ud!" og han slog Kors paa Kors, "o, du forbandede Djævel! du vilde bringe mig til Synd i mit sidste Aandepust, i den sidste Time, hvor En skal være saa forsigtig, bort, bort i Herrens velsignede Navn, du forbandede Gestalt." Med vidtopspilede Øjne og Forfærdelse i hvert Træk stod han op i Sengen og pegte mod Døren.