Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

1. Fabel.
Om Æslet, som vil være Cantot.

✂ Da et Cantorat udi Skoven var blevet ledigt, angave sig adskillige Candidati, iblant hvilke og var Æslet. Efterat Prøver var aflagt udi Capel-Mesterens Nærværelse, som var en Vibe, fulde de fleeste Stemmer paa en Ravn, som holdtes for at kunne blive en god Bassist. Æslets Stemme derimod blev af alle meest beleet og foragtet; Det tabte derfor intet af de høye Tanker, det havde om sin Stemme, men tilskrev den imod sig teede Foragt de andre Dyrs enten Uskiønsomhed eller Misundelse. Saadant gav det tilkiende for Nat-Uglen; som fuldte det paa Hiemveyen. Nat-Uglen sagde da: Kiere Broder! Leg saadant ikke paa Hierte. Det er ved forrige Vacance gaaet mig ligeledes. Vi leve, desverre! udi Tider, hvor der skiønnes ikke meere paa Dyd og Duelighed.

✂ Fabelen lærer, at enhver er forælsket i sig selv, og saaledes familiariser er sig med sine Feyl og Vanskabninger, at de ansee dem, som Dyder og Zirater.