Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

20. Fabel.
Gaasens Dristighed.

Løven havde engang en vigtig og vanskelig Ting at i værksætte, og derfore lod til sig kalde adskillige Creature for at høre om nogen kunde paatage samme Tings Fuldbyrdelse: Men ingen dristede sig dertil. Gaasen alleene tilbød sin Tieneste, findende ingen Knuder udi denne vanskelige Sag. Alle som kiendte Gaasen, og vidste, hvorvidt Gaase-Forstand kunde strækkes, forundrede sig over denne Dristighed. Skaden sagde da: Kiære Venner l Forundrer eder ikke herover, just denne Tilliid, som Gaasen haver til sig selv, giver tilkiende dens Taabelighed, og Mangel paa egen Kundskab.

Fabelen viser, at de taabeligste Mennesker holde sig meest beqvemme til Alting, efterdi de ikke kiende sig selv, og kand see Knuderne udi en Ting, som skarpsynede Mennesker see og merke, og derfor ikke dristede sig til dens Exsecution. Man kand sige, at just deres Frygt og Mistilliid viser Prøve paa deres Forstand.