Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

59. Fabel.
Rævens Ballance-Regning.

✂ En Ræv, da han merkede en Skare af Ænder udi Skoven, satte han sig paa Luur ved Veyen, hvor igiennem Ænderne skulde gaae. Ved Stedet, hvor han satte sig, var en stor Tiørne, hvorudi hans Hale blev indvikled, uden at han selv saadant merkede. Da nu Ænderne komme ham nær, greeb han een af dem udi Munden, og saasom de andre toge Flugten, ilede han efter dem. Da merkede han allerførst at han var besnæret: Men, saasom han stræbede af yderste Kræfter at udreede sig af Snaren, gik Halen i stykker, saa at den blev tilbage udi Tiørnen. Han begav sig derpaa skamfuld tilbage med det Bytte, han havde faaet. Ulven, som udi denne Tilstand mødte ham paa Veyen, sagde da: Min gode Mester Michel! Hvad du haver vundet med den eene Ende, haver du tabt udi den anden.

✂ Fabelen viser, at naar Udgift regnes mod Indtægt, bliver Kiøbmænds Gevinst ikke saa stor, som de ofte indbilde sig.