Holberg, Ludvig 92. Fabel. Skielpadens Ansøgning om at blive Løber.

92. Fabel. Skielpadens Ansøgning om at blive Løber.

Da en Hare, som haver været Løber, ved Døden var afgaaen, angav sig en ung Skielpade blant andre Solicitanter om den Afdødes Tieneste. Da hans Moder fik dette at høre, sagde hun: Kiender du dig selv ey bedre min Søn: Naar du søger om en Tieneste, hvortil du af alle Dyr er ubeqvemmest. Sønnen svarede da: Kiender min Moder Verden ikke bedre, naar hun holder for at man søger Bestillinger for at giøre Tieneste derudi; Embeder gives jo til Mænd og ikke Mænd til Embeder. Da Moderen dertil svarede, at det var en mørk Tale, som hun ikke kunde begribe, sagde Sønnen: Kiære Moder! vi have jo daglige Exempler for Øyne, at en bliver General, som intet Hierte haver, en anden bliver Dommer, som er uden Hoved, en anden igien Doctor, som ingen Lærdom besidder. Lad 363 ikkun mig raade: Jeg haver Venner, som kand befordre min Ansøgning. Han fik og Embedet ved Venners Recommendation, og tilligemed Tilladelse at holde en Vicarium, der kunde forrette Bestillingen, medens Principalen tog Indkomsterne.

Fabelen lærer, at saadant er gangbart endogsaa blant Mennesker, hvorudover Embeder kaldes ikke meere Byrder men Brød og Beneficier.