Holberg, Ludvig 117. Fabel. Odderen og Ræven.

117. Fabel. Odderen og Ræven.

Odderen, som saae Ræven at handle ilde med nogle Høns og Giæs, bebreidede ham den Tyrannie, som han øvede mod de uskyldige Creature. Ræven sagde da: Mon det er af Medlidenhed eller af Misundelse denne din Catechisation reyser sig? Odderen svarede: Det er af pur Medlidenhed: Spørg kun, sagde han, andre Dyr, om nogen kand bebreide mig saadant. Det er din Lykke, sagde Ræven, at Fiskene ere stumme: Thi, hvis de kunde tale, vilde man faae forbandede Historier at høre, og Odderens Krøniker vilde blive ligesaa forargelige som Rævens.

Fabelen lærer, at hvo der vil sætte andre til rette, maa først feje for sin egen Dør.