Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

165. Fabel.
Fruernes Fred (La paix des Dames.)

✂ Jeg haver forhen viset hvorofte Ræven haver drillet Fanden, i sær, at han fik ham til at løbe April. Han søgte derfor ideligen efter Leylighed at overrumple dette Dyr, og satte alle sine andre Forretninger en tiidlang tilside, 413 ladende Mennesker være u-anfægtede indtil han i Skoven fik styret sin Hevn. Hans Moder, som merkede, at de vigtigste Sager bleve derved forsømmede, talede ham derfor engang haardt til, og sagde: Den Kriig, som du fører med Ræven, er baade din Høyhed og Alder u-anstændig. Forestill dig, at du enten vinder eller taber: Taber du, saa haver du baade Skammen og Skaden, og vinder du, saa er det en Seyer, som du ikke kand bryste dig af. Intet er daarligere for en gammel fornemme Mand end at legge sig ud med Canaille; thi hvordan end Udfaldet bliver, saa taber man derved. Fanden merkede, at denne hans Moders Erindring var vel grundet, og bad derfore, at hun vilde negotiere en Fred, hvilken han vilde ratificere, thi, sagde han, det er mig selv ikke anstændigt at giøre det første Trin. Hun paatog sig villigen saadan Commission, og confererede saalænge med Rævens Moder derom, at ved disse tvende Damers Middel et Forliig blev sluttet mellem de stridende Parter; saaledes, at den eene herefter ikke skulde mænge sig udi den andens Forretninger, og at Fanden alleene skulde sætte Snarer for Mennesker, og Ræven alleene for Dyr. Denne Fred blev kalden Damernes Fred, og meenes der, at den haver tient til Model til det Forliig, som udi disse sildere Tider er bleven sluttet udi Frankerig, og som gemeenligen kaldes La paix des Dames.

✂ Fabelen lærer, at naar man falder i Kriig med sin Ligemand, kand man bevæbnet møde ham. Hvis derimod en ringe og foragt Modstander, der intet haver at miste, hverken udi Anseelse eller udi Reputation, truer med Feide, maa man søge at stille ham tilfreds og heller taale en Insulte, end at gribe til Gevær, for at erholde en Sejer, hvoraf man ingen Ære haver.