Holberg, Ludvig 221. Fabel. Sikkerst Vey til Forfremmelse.

221. Fabel. Sikkerst Vey til Forfremmelse.

Da en Vizirs Plads ved Løvens Hoff var bleven leedig, anholdt adskillige Dyr om denne høye Bestilling. Ræven alleene, skiønt ingen med større Begiærlighed tragtede derefter, stillede sig an, som han havde stor Afskye derfor, og skiulede sig udi en Huule, ladende ved sine Børn udspreede, at han ikke vilde komme for Lyset, førend Embedet ved en af de Ansøgende var bleven besatt. Men just dette banede ham Vey til Embedet, som han ellers ikke havde faaet: Thi Løven blev deraf forsikkret om hans Ærlighed, og lod ham med Magt trække af Huulen for at beklæde denne høye Post.

Fabelen lærer, at ingen Vey til Forfremmelse er sikkere end at følge Rævens Exempel.

448