Holberg, Ludvig 229. Fabel. Adskillige Veye til samme Maal.

229. Fabel. Adskillige Veye til samme Maal.

Tre Vandrings-Mænd sloge sig engang sammen paa Reysen til Lyksaligheds Stad. De vare alle ligevel intentionerede, og lige villige til at underkaste sig all den Møye, som en lang og farlig Reyse truede dem med. Men, saasom til Staden vare adskillige Veye, kunde de ikke blive eenige om hvilken Vey var den retteste. De bortdreve en tiidlang med at tviste derom: Men kunde ikke komme til nogen Foreening, saasom der anførtes Argumenter mod Argumenter, som bestyrkede enhver udi sin Meening. Endeligen, saasom Tvistigheden ingen Ende kunde faae, tog enhver af de stridende Partier sin Vey. Udfaldet herpaa var dette, at de alle, skiønt igiennem adskillige Veye komme lykkeligen til Staden.

Fabelen lærer, at enhver som med Bekymring efterleeder Sandhed, og som udi hellig Intention søger Saligheds Midler, endskiønt han af Vildfarelse er kommen noget ud af den Vey, som gaaer udi lige 453 Linie frem, kand han dog naae det Maal hvortil han sigtet, og er det i saa Maade, at man kand sige, at man igiennem adskillige Veye kand føres til de lyksalige Boliger; efterdi en retfærdig Dommer dømmer ikke saa meget efter Vildfarelse, som efter den Vildfarendes Intention.