Om Bergens Herlighed og Fordeel for andre Danske
og Norske Stæder, item om dens Uleyligheder.
✂ Naar man betragter Bergens Situation, saa kand man sige, at den er ikke mindre fornøyelig, end beqvem; thi den ligger omkring en dyb Bugt udi Form af en halv Circul eller rettere en Hæste-Skoe, saa at, saa snart man kommer ind paa samme Bugt, seer man den heele Stad med dens Fæstninger paa begge Sider at stille sig for Øyene. Bugten er undertiiden saa fuld af Skibe og Baader, saa at man med Møye kand komme der igiennem, og erindrer jeg mig ikke at have seet saadan Vrimmel af Fartøy udi nogen Havn, uden i Rotterdam, endskiønt Skibenes Tal meget har formindsket sig siden min Barndom. Og haver jeg tilforn viiset, at i Henseende til de Søe-Boder, som ere udlagde ved Huusene paa Bol-Verke, de største og dybeststikkende Skibe kand lægge sig ligesom for hver Kiøbmands Stue-Dør. Den store og behagelige Vrimmel af Fartøy, som findes paa Vaagen, foraarsages saa vel af Stadens egne og fremmede Skibe, som af en stor Mængde Baade, der ideligen ligge og forvente paa Fragt; thi det er her fast ligesom udi Venedig, at de fleeste Visiter saa vel af Mand-Folk, som Qvinder, giøres til Baads, saasom man meget hastigere over Vandet kand komme fra den eene Side af Byen til den anden; og bekymrer man sig ikke om videre, end, naar man har klædet og pyntet sig, at gaae ned paa Broen fra sit Huus, og raabe: Fløtt. Thi saa snart det er 14 skeed, seer man de Bergenske Gondoliers eller Fløtmænd at kaproe med hinanden for at komme først, og nyder den, der ligger nærmest ved Haanden eller stærkest kand roe, Fragten, som gemeenligen er 2. Skilling. De som intet Ærende have paa den anden Side eller langt ind udi Byen, gaae til Fods, og det heel beqvemmeligen, saasom den heele Strand-Gade er belagt med store flade Steene, saa at man ogsaa udi vaadt og fugtigt Veyer kand gaae tørskoed, hvilket jeg udi faae Stæder har fundet. Man er ey heller bange for at blive overstænked, saasom der holdes kun gandske faa Carosser og ingen Arbeyds-Vogne med Hiul; thi Arbeyds- og Brygger-Vogne, som i sig selv ere kun faa, have Sledder i Steden for Hiul, og det meste Fløtte-Gods bortføres fra et Sted til et andet ved Bærere eller Dragere, saa at det er med dislige Folk Staden er opfyldt, og de fleeste Sager blive bortførte, som ey føres til Baads.
✂ Intet kand være meere behageligt, end at see sig udi nogle Minuter ligesom bragt fra et Land til et andet; thi, saa snart man kommer fra Staden til Contoret, finder man andre Folk, andre Sæder, og hører et andet Sprog, hvilket skal viises udi den anden Part, hvor der handles om den saa kaldne Brygge.
✂ Omendskiønt Staden ligger omringed af høye Bierge, er dog alt det yderste deraf, som ligger omkring Vaagen, paa en gandske slet Plan, men, naar man vil videre op i Staden, maa man op ad Bakken; saa at den halve Deel af Stadens Almændinger er temmeligen bradte. Disse Almændinger, hvorved Staden er deelt udi mange Parter og Qvarteerer, ere anlagde for at standse Ildens Magt. Deres rette og ordentlige Indrettelse kand henføres til det Aar 1582. da Hans Lindenov var Lehns-Herre paa Bergen-Huus, hvilket sees af hans Anordning, dat. Bergen den 28. Augusti samme Aar. Derudi tales om 6. Almændinger, item hvor viide og breede de skal være. De tiene ellers Ungdommen om Vinteren til Divertissement, naar de ere belagde med lis og Snee, og seer man da Børn og halfvoxne Drenge, ja undertiiden gamle Karle, een Deel udi Sledder, 15 een Deel paa deres Fødder med Kieppe imellem Beenene at glide sig ned, og det med saadan Fart, at man maae forundre sig derover. Fiske-Torved er meget levende i Henseende til den store Vrimmel af Folk, som der findes, eftersom Fiskerne med deres Fiske-Baade lægge dertil; og er den idelige Skrigen og Raaben, som der høres, saa stor, at den eene ikke kand høre, hvad den anden siger.
✂ Bergen haver saa stor Forraad paa fersk Vand, og saa herlige Spring-Kilder, som nogensteds er at finde. De samme have deres Oprindelse af høye og hosliggende Klipper, og ved Gange og Aarer igiennem Jorden til visse Steder fremtrænge, een Deel nedflyder ogsaa udaf Klipperne. Og holdes af nogle saadan Klippe-Vand for det beste, hvorvel andre meene, at hvad som ved lange Gange flyder igiennem Jorden, bliver meere reent og reensed fra jordiske Partikler, som det udi Farten efterlader sig. De fornemste Kilder ere den udi Fine-Gaarden, Ramskilden oven for Kaars-Kirken, den som er strax ved Dom-Kirke-Risten, Kongs-Kilden ved Lunggaards Vandet og Piineskaaret. Ved den sidste er dette merkeligt, at Vandet opspringer af det haarde Bierg, og samler sig udi et lidet Skaar af Bierget, hvilket er ikke større og Vandet ikke meere, end det kand paa en Gang udøses med en maadelig Skaal; Men det er ikke saa snart udtømmet, at det jo strax er fuldt igien. Og er dette Aarsagen, at det har faaet Navn af Piineskaaret.
✂ Hvad Regn-Vand angaaer, da haver man deraf fast for meget; thi saasom Staden er indsluttet af høye Bierge, der indslutte Skyer meer end paa andre Steder, saa at de ikke saa hastig kand dissiperes igien, saa varer Regnen der undertiiden halve ja heele Maaneder. Heraf kommer det, at man paa visse Steder kalder Regnen Bergens Dugg, og at man haver faaet et Ord-Sprog, nemlig: hvis det regner ikke andetsteds, saa regner det i Bergen. Den stedsvarende Vædske og Fugtighed, som denne Stad er underkasted, foraarsager adskillige Svagheder, som Flodd, Skiørbug, Slag og Epilepsie, og veed jeg ikke nogensteds at have 16 fundet saa mange laborere af den sidste Svaghed, og i saadan Grad, som i Bergen, ey heller at have seet mange saa ilde tilreedede udaf Flaad. Dog er det troeligt, at Føden contribuerer meget dertil, helst til den Spedalskhed, som en og anden bliver befænged med, hvilken synes ikke at være andet, end Skiørbug og Flodd, som haver taget Overhaand, og helst findes hos Fiskere, og derfor af mange holdes for ingen ret Spedalskhed at være. De samme grunde deres Meening derpaa, at den Nordiske Spedalskhed er noget, som ikke paa een gang paakommer, men fødes og tiltager af fordervede Vædsker indtil den kommer til sin Moedhed. Iligemaade at den ikke er saa smitsom, som i de varme Lande; Men det er troeligt, at, hvis Luften var ligesaa varm udi Norden, som udi de Orientalske Lande, vilde Sygdommen være ligesaa smitsom, som i de varme Lande, og hvad man end kand sige om den Smitsomhed eller ey, saa drister dog sig ingen til at have Omgiengelse med disse Spedalske, saa at de derfore maa udi det store Hospital have deres Værelser for dem selv. Hvad som videre bestyrker mig udi de Tanker, at denne Sygdom er en ret Spedalskhed, er dette, nemlig at den findes af tvende Arter, som Sygdommen beskrives af, saaledes at nogle ere blaa og fulde af Bylder, andre hviide. Disse Spedalske forarbeyde adskillige Trækar, som andre Folk uden Skye kiøbe af dem og bruge. Herved er ellers at merke, at denne Svaghed ikke regierer meer udi Bergens Stift, end paa andre Søe-Stæder udi Norge. Men som det store Hospital er udi Bergen, saa findes udi samme Stad fleere Spedalske, end udi nogen anden Stad i Norge.
✂ Omendskiønt Bergen ligger paa 61. Grad, er dog Luften der temmeligen temperered, saa at det fast er liden Forskiæl der imellem og Dannemarks Luft, uden at der een og anden gang usædvanligt Veyer kand indfalde, saasom udi det Aar 1563. da der udi May Maaned faldt ligesaa meget Snee, som det kunde have været om Vinteren. Det samme hendte end sildere paa Aaret 1565. Udi det Aar 1618. in Septembri begyndte det at fryse og snee saa stærkt, at 17 levende Orme og Madiker fulde ned af Luften. 1626. udi Julio nedfaldt Havl, enhver saa stor som en Nødd. At Pesten saa tidt har grasseret i Bergen er ikke at tilskrive Stadens Luft, men den Commerce man haver med fremmede Stæder, hvorfra Pesten er bleven ført, saasom udi de Aaringer 1550. og 1565. da den blev bragt fra Dantzig, og varede den sidste indtil 1567. Derforuden findes at have været Pest i Bergen udi de Aar 1600. 1618. 1629. og 1637. Saa behagelig som Bergens Situation er i sig selv, saa ubehagelig er dens Territorium og omliggende Mark; thi man kand med Vogne ikke komme langt uden for Staden, men maa enten til Fods eller Hæst, dog findes uden for Byen en Deel smukke Lyst-Huuse og Gaarde.