Hjortø, Knud Uddrag fra To verdener (Danske Klassikere)

59 realskole: skoleform, der fører frem til præliminæreksamen (se n.t.s. 9); realskolerne var ofte private, men i adskillige købstæder fandtes kommunale, såkaldte Borger- og Realskoler. — kaldsbrev(et): ansættelseskontrakt. — de Indo-europæiske sprog: stor sprogfamilie, udbredt fra Indien over Persien til store dele af Europa; germanske sprog, herunder de nordiske, regnes til denne type sprog. Studiet af disse sprog var dengang lig med den almindelige sprogvidenskab, som Hjortø bl.a. studerede på Københavns Universitet, der da var et centrum for dette studium. — cand.phil.: dengang person, der havde aflagt filosofikum, dvs. universitetets laveste grad, der toges som indledning til det egl. fagstudium efter et års kursus.