↩ Han tog en greb og gav sig til at smide møg ud af hestestalden. Arbejdet gik rask, Henrik var stærk og havde et godt gammelt tag i tingene. Snart lå der en stor bunke uden for stalddøren, med strået strittende frem mellem hestepærerne. Henrik så på det og kom igen til at le: Nå, noget har jeg jo drukket, sae han fornuftigt til sig selv, mens han tørrede sveden af sin pande; det er det, der gør, at dyngen minder mig om de penge, jeg lige har vundet.