↩ Det varede ikke længe, før de kunde høre kanontorden. Da de kom op på en bakke, så de store militære øvelser udfolde sig på markerne foran. Revyen var halvt forbi, da Henrik fandt den officer, han søgte, men han var meget villigt til at ofre en lille del af sin tid på folk, der havde interesse for militærvæsen. Han førte dem op på en høj og begyndte straks at forklare. Først viste han dem en række kanoner, der kørte frem, og efter at han havde forklaret, hvor langt de kunde skyde og hvor ofte, sae han: Med fem og tyve sådanne batterier kan vi ødelægge den stærkeste fæstning på tre dage. Vi arbejder med en forbedring, der skal sende vore kugler to kilometer længere frem; det vil gi os en betydelig fordel, når der en gang blir krig. For øjeblikket er den vor fineste kanon, vi har endnu ikke nok af dem, men det kommer, vi må jo følge med. Se de tropper, der rykker frem derovre mod vest, de skal storme den skanse, der ligger to kilometer foran dem. Hør hvor kanonerne og maskingeværerne arbejder imod dem. Hvis 121det var et virkeligt slag, så vilde måske ikke halvdelen af dem komme tilbage. Efter dem vilde der følge en anden angrebsbølge, der rimeligvis også vilde blive drevet tilbage med store tab; først den fjærde eller den femte vilde nå frem og være i stand til at holde stillingen. Det er altsammen beregnet; først opererer man med kort og med tal, så sætter vi mandskab, materiel og forplejning i marken, ligesom vi før satte tallene på kortene. Det er to tilsvarende regnestykker, et med tal og et med ting, og det første er ikke mindre vigtigt end det sidste. Se det humør, hvormed soldaterne går på; de ved, at officerer regner for dem.