↩ Er du endnu ikke kommet videre, Henrik, end at du 146drømmer en sød og tåbelig idyl og tror på din drøm. Men se dig om, det er borte alt sammen, den lille sølle hvide pæl, jeg stod ved, den hyggelige havebænk beregnet til en gammel mands velfortjente hvile, det røde, troskyldige hus, som du velfornøjet belavede dig på at dø i, tilfreds og mæt af dage, hele idyllen, som du lod dig fortrylle af, er blæst væk. Har du ikke lyst til at vende dig om, Henrik, og se dit Gretebillede, der skynder sig bort uden at spilde tiden med at vente på, hvad der blir af dig. Tilbage er der kun mig, herren, og dig selv. Vi skal videre, Henrik, og der er endnu langt igen, inden jeg er gået helt rundt om dig; du skal kende mig fra alle sider, inden vi skilles, og jeg venter mig megen fornøjelse af dig, før det kommer så vidt. Jeg er, som du selv har opdaget, en spøgefuld herre, der under min slave et smukt skyggebillede, mens han hviler sig i sin ørken, bare for at se hans ansigt, når han vågner op.