↩ Henrik tog sin stok, som han endnu holdt i hånden, stak imod skikkelsen med den og svarede leende: Din betroede stilling som et menneskes skygge er nok steget dig til hodet og har forrykket din skygge af en forstand, så at du tror, du er en gud, fordi du er så stor og sort og aldrig til at gribe eller holde fast. Men du glemmer, at det er mig, der har skabt dig. Det gjorde jeg engang for mange år siden, uden rigtig at vide det. Jeg blev gammel og kunde ha skiltes fra dig, men jeg valgte at vende tilbage til alting, også til dig — 147Hvis du er faldet mig ud en ubetydelighed mørkere, end jeg havde tænkt, så skal du ikke hovmode dig af det, i det mørke, som du praler af, at kaste foran mig, ser jeg mere, end andre mennesker i det fulde lys. Dig selv kender jeg i hver flig, og jeg ved ikke mere af, at jeg ser dig.