↩ Godt, jeg vil sige jer sandheden om Gud, hvordan jeg har fået den at vide, kan være jer det samme. Gud har på en eller anden måde åbenbaret mig den, og når jeg er færdig med at oplyse jer, vil der være dem iblandt jer, der vil forstå, at de har haft et svagt glimt af den samme åbenbaring. Men først må jeg fortælle jer lidt om mig selv; der er jo en del her, der kender mig, og det var dem, der for 159et øjeblik siden gik foran. Hvem er jeg? Er jeg den rige Henrik i Magleby? Eller er jeg ham, I plejede at kalde for Djævelen? Det er den sidste, I nu søger, ham, I før gik langt uden om, men som I nu alligevel mener, I har brug for. I kaldte mig Djævelen, fordi jeg var klogere end I, og I var bange for mig. Folk kom til mig og fik sandheden at vide, den var så stærk, at den undertiden slog dem over ende; I husker det nok, og nu kommer I igen til mig, men jeg vil tie og gi jer frihed til at gå bort, I skal slippe for sandheden, der måske igen engang kan vise sig at være for stærk.