↩ Jeg følte noet kvælende i min hals og indrømmede ved mig 11selv: Dette har jeg måske fortjent, for den tro var dog vel ikke så urokkelig — — men at jeg derfor skulde gi den hen til at blie grinet af! Kærligheden derimod, udråbte jeg med begejstring, den evige kærlighed, som jeg ikke behøvede at tilsværge hende, fordi hun vidste, at aldrig kunde den noen sinde slukkes —