↩ Derpå atter en stor mumlen, og nu gik det op for mig, at jeg hade taet fejl og sat mig på en forkert bakke, ikke på den, hvor vi sædvanlig ga vor elskov sit aftenfor med naturpoesi og alt det, men sandsynligvis på en eller anden troldhøj, som jeg ikke hade anet noet om. Det viste sig osse, at samme høj stod åben, og inde fra hørte jeg sælsom musik. Mens jeg overvejede, om jeg turde gå ind, fik jeg øje på dørvogteren, og da han så min violin, lod han mig straks passere.