↩ Det vred og snoede sig, som ingen slanger kan gøre det; det spruttede og hvæsede som dyr, jeg aldrig har hørt tale om, endsige har set; det våndede sig i en sorg, der ikke er som et menneskes, men så fnøs det i spot. Det blev til en lystig latter, og netop da jeg var kommet til at tænke på en jætte, der er i godt humør, knækkede latteren over i et skurrende hvin, som jeg gærne kunde ha tilskrevet en sønderreven titansjæl, hvis det ikke i næste øjeblik var gået over i en tilfreds grynten, der bragte tanken hen på et mæt og fornøjet vildsvin; men straks efter blev dette til barske og rå brøl som af et tirret rovdyr, og lisom jeg var ved at ryste af skræk, hvirvlede det op i et rasende brus af toner som noet, der farer til himmels.