↩ Pludselig har der lydt en stemme, som fik min frigørelsestrang til at slå ud i lyse flammer, og så brændte alle trådene over, alle båndene, alle løkkerne, der snærede, alle knuderne, der gnavede, alle selerne, der trykkede, alt! Og så sprang min krummede ryg i været som en stålfjer, der slippes, mine knejsemuskler strammedes ud med et sæt, så min pande løftedes, og jeg så pludselig til min ubeskrivelige forbavselse lige ind i selve himlen, som jeg i virkeligheden hade glemt af bare tro. Ja, og mine sammensunkne knæ stivedes af med sådant et ryk, at det forekom mig, at jeg med eet sprang højt op i luften. Men da jeg så et øjeblik hade stirret på den ubenævnelige samling af ting, som jeg har slæbt på, dels af godmodighed, dels fordi jeg ikke vidste bedre, så ilede jeg langt bort fra denne løjerlige mødding.