↩ Fryd dig, min sjæl! Den lykke kunde jeg gærne aldrig ha opdaget. Ti i den grad er jeg blevet klemt ned mod jorden, med et sådant velberegnet overlæg er jeg blevet hindret i at hæve mig op fra den, at det måske aldrig vilde være faldet mig ind, at der for mig gaves noen anden naturlig bevægelse end den at kravle, hvis det ikke var blevet brølet mig ind i ørene. Og om nogle år vilde jeg være blevet tilstrækkelig flad, til at jeg nok skulde blie ved jorden på livstid.