↩ Hvad det nu end var, der tog ham sådan fangen, så skulde han i alt fald hellere ha holdt sig borte fra det. Men hver gang han 34tabte ligevægten og faldt over bord fra livets skib, så lod han sig stadig sluge af en eller anden fantastisk hvalfisk, i hvis bug han fortumlet, men — ti det må sies — interesseret væltede omkring, indtil uhyret opspyede ham splitternøgen på en øde kyst.