Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Nu ved jeg, hvad lykken er: den er et blændværk, vi ser i skyerne, som vækker vort begær, og som vi rasende drager ned på jorden; men så forvandler den sig øjeblikkelig mellem vore hænder til en nedværdigende skuffelse, til en erindringens foragtelige last, der tynger på vor sjæl. Lykken er en opfindelse af vor bitreste fjende, den vækker tusende umulige længsler, og den tilfredsstiller ikke en eneste.