↩ Der er gået vældig brand i mig, og se, hvor den sorte røg vrider sig i grimme skikkelser foroven og kastes modstræbende langt hen over markerne! Røgen antar former som alt jordens hæsligste kryb, og ilden griber den og slynger den med afsky væk fra sig for så at stige meget højere til værs. Men arrigt og ækelt spræller de sorte skikkelser, de søger at hænge sig fast ved flammerne, men kastes vildt sparkende om sig ned på jorden, hvor de forgæves prøver at rejse sig på deres uhyrlige lemmer; de opløses i snavset tåge og driver trevent bort.