↩ Der er hvirvelstorme i æteren, der er malstrømme mellem stjærnerne; her færdedes hans skabende tanke, da han frembragte det, og han blev ikke svimmel? Når jeg glemmer min ængstelse og ser omkring på stjærnerne, da læser jeg sporene af stor forvirring i deres indbyrdes stilling. Se, her er de klumpet sammen i tætte bunker, og med møje undgår min svævende ånd at støde på dem; men her igen er de spredte og sjældne, her er store flader af himmelrum, som synes at være glemte. Således ser en mark ud, når den er besået af en uerfaren sædemand, hele håndfulde korn her og andre steder slet intet.