↩ Herre, frels mig, ti jeg forgår! Jeg blir fortæret af den ild, som jeg hade i min sjæl, og som jeg har sluppet løs, fordi jeg ikke kendte dens vælde! Nu kender jeg den; aldrig burde den ha været draget frem; den skulde ha ligget bundet i mig, gemt, men ulmende; kun gnistvis burde den være kommet ud. Hvad har jeg gjort! Herre, du er mægtigere end jeg, sluk denne ildverden, eller ta den i din tjeneste! Jeg trygler dig, jeg er i din hånd, jeg er intet —