↩
Luk op til mit hjærte og se, hvad du har gjort!
To brune pletter står på dets blålige flade,
som før var uden lyde; to rustne pletter
— mærkerne af dine øjne — æder sig langsomt ind.
Og når jeg er død, skal mit hjærte tas ud,
og man skal undrende se under dets bark,
dybt inde i det røde ved, to aflange ar,