Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Jeg sprang, men da følte jeg, at noet fulgte med. Da jeg fik fodfæste på jorden, så jeg mig om efter det og opdagede en sort skygge til højre for mit synsfelt, men da jeg vendte øjnene den vej, drejede skyggen sig, og jeg kunde stadig ikke komme til at fiksere den; lige ud var der ikke noet. I næste øjeblik mærkede jeg ligeledes noet sort til venstre for synsfeltet og ovenfor og nedenfor — lige ud var der stadig den virkelige himmel og jord.