↩ Nu forsvandt det; det er ikke mørkt, det er ikke lyst, jeg sanser slet ingenting. Det er forbi. Hvor er jeg nu henne? Det syder omkring mig, det gærer, tusender af mile nedenfra stiger der bobler op, og de vil briste som skrig. Hvad er det nu? Luften er fuld af brøl, hele verden hyler, elementerne skriger, oppe på himlen ses der ikke andet end hoder, så tæt ved hverandre som brosten, de gaber, og de skråler, så øjnene står langt ud på dem, som de skulde eksplodere. Himlen er bedækket med gabende svælg, 118hvoraf der vælder forfærdelige vræl op. Hvad er der? Hvad skal jeg? Nu hørte jeg mit navn blie råbt af mange tusend stemmer. —