↩ Ja, sove — vist så. Især ligge på ryggen en sommernat, benene magelig adskilte, tæppet nonchalant lagt over en del af fyren, 119hænderne om sengens kolde jærntremmer, fødderne stikkende udenfor. Eller en vinternat med rasende blæst og snefog, fjermadras, tyk edderdunsdyne, hodet langt nede, kun næsen fri, hele personen rullet sammen i en lækker, varm kugle — fortræffeligt, djævel — se, her står jeg alligevel. Så er der naturligvis osse middagssøvn, bagover henslængt i en amerikaner, fødderne på noet højt oppe i luften, læsende med et kvart øje i en roman, som man ikke forstår noet af — nå, djævel, synes du, jeg sover?