Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Indledning, Varianter og Oplysninger, Registre

219,L.14. en af de Smaapiger: Da Fru Heiberg arrangerede denne Julefest, var hun kun 24 Aar. Meddelelsen kan tyde paa, at hun allerede paa dette Tidspunkt længtes efter Børn. Sml. II, 9 ff. med Varianter. - L.19. Martensen... hørte tilsidst til vor stadige Omgang: se Note til I, 210, 12. Han har i Af mit Levnet II, 24-39 givet en Skildring af sit Forhold til det Heibergske Hus: "Der gives vistnok faa Mennesker", skriver han, "som i den Grad ere perfectible som hun". Siden sagde han engang til hende efter en alvorlig Samtale: "Ja, tænk for mig og vær min Sjælesørger". Sml. Krieger 321 II, 8. - L.27. vide Besked om Guds Ord: Martensen skriver: "Hun sluttede sig med Kærlighed til Mynster, der ogsaa personlig satte hende højt, og hun forstod at vurdere hans Betragtninger. Mig hørte hun ofte prædike, og jeg har om mine Prædikener havt Samtaler med hende, der baade have været mig belærende og opbyggelige". Sml. Af mit Levnet II, 34; Et Liv. I, 277, 27 og 277, 39 med Noter. - L.35. Læsehuller: "De bestode deri, at vi skiftedes til at forelæse Digterværker eller andre Værker af almeeninteressant Indhold", fortæller Martensen. Arbejder af Goethe, Schiller, Galderen blev, som Heiberg udtrykte det, i Løbet af Vinteren "danset igennem". Martensen mindedes Heibergs Forelæsning af "Tasso" som det ypperste. Efter Oplæsningen diskuterede man Stykkets poetiske Værd og Muligheden for dets Opførelse. Fru Heiberg læste en Aften Heibergs "Psyche", Andræ en naturvidenskabelig Afhandling, Martensen en Fortælling af Kleist, Paulli en af Gozzis Maskekomedier. Sml. P. Andræ: C. G. Andræ I, 193 f. Martensen: Af mit Levnet II, 27 f. At Læseballerne fortsattes længere end et Par Vintre, fremgaar af flg. Skrivelse med Heibergs Haand (i Martensens Arkiv, N. k. S. 3451, 4°).