↩ 272,L.17. "Julespøg og Nytaarsløier", romantisk Komedie i 2 Akter af Heiberg (1817), udgiver sig for at være en Fortsættelse af Oehlenschlägers "Sanct Hansaften-Spil". Ved sit Angreb paa Ingemanns Sørgespil "Blanca" indvikledes Heiberg i en Polemik med Grundtvig, over hvem han satiriserede i Pjecen "Ny ABC-Bog i en Times Undervisning til Ære, Nytte og Fornøielse 336 for den unge Grundtvig" (1817). "Julespøg og Nytaarsløier" er optrykt i Heib. Poet. I, 311-485. - L.19. Holbergs Peder Paars, 1.-3. Bog. 1719- 20. - L.20. Hos P.Hansen: "Om Johan Ludvig Heiberg. Nogle litteraturhistoriske Oplysninger" (1867) S. 64 læses: "For ei at vække Opsigt ved et offentligt Skridt mod Heiberg, der var en velseet Gjæst i Stadens eleganteste Circler, fik Justitsminister Kaas Ordre til at give ham en privat Advarsel." - L.22. Grev Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig(en) (1688-1754), var Holbergs Patron, og fik Frederik IV overtalt til ikke at skride ind mod 1. Bog af Peder Paars, saadan som Fr. Rostgaard havde foreslaaet (sml. Chr. Bruun: Holbergs Peder Paars (1862), 56). - L.23. den flyvende Post, se I, 60, 25; I, 137, 13. - L.31. slette og uværdige Producter: Til den nye Digtarts Forklaring og som Svar paa Angreb udgav Heiberg 1826 Manifestet "Om Vaudevillen" (optrykt i Heib. Pros. VI, l-113). Angaaende Heibergs Forhold til Vaudevillernes Kritikere, hvoriblandt St. St. Blicher var, sml. Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik (1937), 150-91. - L.33-35. "Recensenten og Dyret", Vaudeville i 1 Akt af Heiberg; opf. 1. Gang 22/10 1826. - "Aprilsnarrene", se I, 45, f. - "De Uadskillelige", se I, 58, f.