Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Indledning, Varianter og Oplysninger, Registre

337,L.5. (Wiehe) indaande(de) en giftig Luft: I Forudanelsen af, at man engang vilde misforstaa eller mistyde Hofteatersæsonens Betydning, efterlod Wiehe en Optegnelse, skrevet i 1856, hvori han modsat Fru Heiberg kaldte hin Sæson "et sundt Aar", fordi han slap bort fra den svulmende lyriske Tonart, hvori hun vilde holde ham fast, til et jævnt Repertoire, der gav ham Anledning til "at øve egentlig Skuespilkunst" d. v. s. Menneskefremstilling. Naar man kom fra det lyriske Drama, var det at blive tvunget til Hverdagstale som "at komme fra Taage til frisk Luft". Derfor kaldte han Hofteatret "et Fristed" og takkede Direktør Lange for "Asylet". Sml. Nat. Tid. 5/12 1855 Aften. Neiiendam: Breve Skuesp. II, 163 f. Efter Hofteatersæsonen skabte Wiehe i sine sidste Leveaar nogle af sine allerbetydeligste Menneskeskikkelser, i hvilke han ikke lagde an paa en lyrisk, men en karakteriserende Fremstilling. Medens Fru Heiberg, glansfuldt og overlegent, vedblev at virke ved det klangskønne, fjernede han sig fra al deklamatorisk Maner og spillede naturtro ud fra sit bølgende, lidenskabelige Sind. - L.7. der hævede sig Stemmer: For Eks. i Artiklen i Berl. Tid, 25/6 1855, Sml. Note til II, 335, 16. - L.14. Hall ønskede det: I Nat. Tid. 9/12 1892 Aften protesterede Oluf Hall mod Paastanden om, at hans Fader "direkte eller indirekte skulde have støttet Planen om Hoftheatrets Indretning til en dramatisk Skueplads. Hall ønskede ikke dette Theaters Oprettelse, og man maatte kjende ham daarligt, naar man troede, at Grevinde Danners ivrige Ønske om i dette Theater at præsentere sig paa en mere fremskudt Plads, skulde gjøre Planen mere tiltalende for ham. Det var ad andre Veie, end gjonnem Ministeriet, at det lykkedes Kammerraad Lange at sætte denne Sag igjennem...". - L.18. Beneficeforstillinger d. v. s. Skuespillernes private Sommerforestillinger, der blev afskaffet ved Heibergs Tiltrædelse. Sml. Note til II, 209, 2. - L.22. (Nielsen) maatte give sin Forestilling paa Hoftheatret: Sml. II, 309, 4 og Note. Skønt Heiberg i 1854 havde lovet N. P. Nielsen en Afskedsbenefice, tilraadede han Ministeriet at nægte ham den Aaret efter. Demonstationen mod Høedt blev fremkaldt af Morgenposten, hvor en Indsender havde opfordret Publikum til at pibe, naar han viste sig. Fædrel. 2/6 1855 gjorde opmærksom paa, at Demonstrationen var meningsløs. Hvis Høedt havde forset sig, var han ogsaa blevet straffet med Afsked. Først efter Politiets Indgriben lykkedes det at standse Pibningen; sml. Kbh.post. 5/6 1855. Dagbl. bemærkede 5/6, at det Høedt tiltænkte Nederlag vendte sig til "en fuldkommen Triumf" paa Grund af hans første Replik: "Min Hilsen til Selskabet! Det glæder mig at træffe Dem i saa godt Lune". Forestillingen gaves for fuldt Hus og under stor Begejstring. Sml. Note til II, 335, 34.