↩ Hertz's »Amanda« drejede sig om en konflikt imellem en ideal verden og en stærkt nuanceret, komisk realistisk. Hvor den romantiske del af stykket var hensat, var nu for så vidt ligegyldigt, men derimod var det vist en fejl, at de komiske figurer ikke var hensatte på et bestemt tidspunkt. De spillende, som udførte den komiske del af stykket, outrerede og karikerede disse i den grad, at den hele tone i stykket blev splittet, og enheden gik tabt. Publikum blev desorienteret og vidste hverken ud eller ind. Kritikken kastede sig skarpt over stykket, og med blødende hjerte så Hertz sit værk foreløbigt henlagt efter 4 forestillinger. Men Michael Wiehe havde endelig helt ud vundet sit publikum, som aldrig mere forlod ham.